Side 3 ud af 7
En standardinstallation indebærer:
- Levering af færdigkonfigureret kabelrouter med 5 port switch: 1 port med 2,5 Gigabit, 4 med 1 Gigabit. USB og dobbelt trådløs adgang (2,4 og 5 GHz) med WiFi7. Den kan være moderenhed for et mesh-netværk. Hertil kommer en Zigbee-server for alskens home gadgets såsom styring af din belysning. Og den indeholder 1 telefonport for gode gammeldags fastnet-telefoner.
- Har du brug for flere porte, så brug en switch og køb ikke en ekstra router. Og skal du udvide din WiFi dækning, så køb en repeater af samme mærke som routeren, – eller spørg Tune Kabelnet. Du skal kun have én router i det samlede net.
- Router leveres forudindstillet til trådløs. Du kan selv ændre de trådløse indstillinger, evt. slukke for det, via mit.tunenet.dk.
- Tune Kabelnet tildeler én fast offentlig IP-adresse til routeren af typen IPv4. Dette er indeholdt i prisen.
- Montering på antenneinstallationen af enkelt afgrening for antennekabel dedikeret til router. Afgreningen kan også være i form af en antennedåse på væggen med tilslutning via F-connector (den med gevind på), men vi anbefaler det første.
- Montering af fastkrimpede connectors på antennekabel for tilslutning til denne afgrening henholdsvis til router.
- Tilslutning af dette kabel og kontrol på router af, at denne låser sig stabilt op imod Internettet.
- Oprettelse af op til 10 e-mail adresser der ender på @tunenet.dk — disse opretter du selv via mit.tunenet.dk, når dit Internetprodukt er oprettet hos os.
Ikke inkluderet i prisen:
- Omkostninger til etablering af føringsvej for det særlige antennekabel der går fra afgreningspunktet, hvor antennen kommer ind i hus/lejlighed, og så frem til dér, hvor kabelmodemet opstilles, varierer utroligt meget fra det ene medlem til det andet. Føringsvej-omkostning er derfor ikke medregnet i den kalkulerede installationspris. Selve kablet takseres pr meter og du må kun benytte den kabeltype, vi specificerer og/eller leverer.
- Eventuelle udgifter til reparation/udskifting af fejlbehæftet stikledning er ikke inkluderet i prisen.
- En hus-antenneforstærker kan opsættes i forbindelse med installationen. Se mere om lokalforstærker her. Du må ikke bruge billige lokalforstærkere fra byggemarkeder.
- Kabel frem til kabelmodem/router bør afgrenes inden forstærker, med en DVU-afgrener. Denne er med 204 MHz returvej og LTE-spærring på TV-siden.
- Eventuelle efterreparationer på bygning og møbler står du også selv for.
- Nogle gange driller det med at få trådløst netværk til at køre på forældede pc'er. Derfor skal assistance hermed aftales separat med installatøren, såfremt det tager længere end 5-10 minutter at sætte netværket op.
- Hvis du vil køre trådløst, er det derfor ekstra vigtigt, at din pc er opdateret til et tidssvarende operativsystem. For eksempel er operativsystemer såsom Microsoft Windows ældre end Windows 10 ikke tidssvarende.
- Hvis du har forældede antennestik efter en standard fra før 1975 - så skal disse udskiftes.
Læs standard abonnementsaftale her. (Kræver Adobe Acrobat Reader, som kan hentes her). Til denne knytter der sig følgende bilag med vilkår.
