Port forwarding
Port forwarding opsættes under Applications & Gaming, faneblad 2: Port Range Forwarding (pas på ikke at vælge første faneblad Port Filtering !).
Man kan udfylde en enkelt port, i så fald er Start og End port den samme. Eller et interval, et såkaldt Range. Protocol skal være enten TCP eller UDP (eller begge, Both). IP-adressen er den IP-adresse, som pågældende enhed, du ønsker port forwarding til, har på lokalnettet. Her har en sådan enhed, konkret er den en Synology NAS-server, fået adressen 192.168.110.18. I Tune Kabelnet benyttes også adresse-rummet 10.100.32.x i stedet for 192.168.110.x. Du skal være opmærksom på hvad der bruges i din router.
Og hvis du bruger en Synology NAS, så skal du lige vær opmærksom på at bruge port 1723 og 443 tillige, men læs derom i dens dokumentation.
Sådan ser billedet ud:
Tryk på Help... for vejledning på engelsk.
Bemærk, at der optræder External og Internal kolonner. Du skal bare udfylde samme portnummer / interval på både External og Internal.
Og husk: Når du har oprettet Port Forwarding, så at sætte hak i Enable og at rulle ned og trykke på Save Settings nederst i billedet.