Tweets fra @tunekabelnet

Artikelindeks

Har du fået pixelering, eller mangler nogle kanaler

Er din TV-husinstallation i orden?

Eller oplever du mosaik, puslespil, pixelering, frysninger på tv?

Flere mulige årsager

Sådanne fejl skyldes bitfejl i den flydende datastrøm, som billedet består af.

I dag er kæden fra programleverandør ned til dit tv meget lang, og fejl kan opstå i hver enkelt led i denne kæde.

  • Tune kabelnet overvåger løbende alle indkommende tv-signaler for fejl, ned til under 1 sekund og gemmer log i 4 dage, for hver enkelt tv-kanal. Vi kan på den måde afgøre, om en observeret fejl var en fejl, allerede inden signalet ankom til Tune. Systemet genererer alarmer, hvorudfra vi kan vælge at reagere på det.
  • Vi overvåger løbende alle gadeforstærkere for en række kriterier og gemme ligeledes denne log
  • Vi overvåger driftstilstanden på alle modemmer hos medlemmerne. 83% af medlemmerne har internet med kabelmodem. Under 0,5% slukker for disse. Derfor giver disse input til et godt billede af tilstanden i nettet.

De giver et umiddelbart og meget tydeligt fingerpeg om fejl hos det enkelte medlem. Dette er dog ikke 100% udtømmende, fordi der i hjemmets kabelinstallation jo sker en forgrening mellem kabel til modem og kabel til tv-modtagerne (forudsat, at man ikke taler om streaming af tv-programmet).

  • Vort system kan også sammenholde driftsdata med naboer på samme streng, så vi også ad den vejl kan få et fingerpeg.

Men intet at dette skal afholde medlemmer fra at melde fejl ind, for alle analyseværktøjerne er ikke bedre end de er.

To årsager hos medlemmet til manglende kanaler 

Enten, så skal du have opgraderet softwaren i din modtager. 

  • Ældre Samsung LCD TV har problemer med TV3+ HD.
    En del medlemmer med et 10 år gammelt Samsung LCD TV oplever pixellering på TV3+ HD.
    Problemet løses med en firmware-opgradering, der hentes på Samsungs danske support hjemmeside, gemmes på en USB-stick og derfra indlæses i apparatet.
  • De fleste billigbokse skal opgraderes.
    Især de billige Set Top Bokse er sendt på markedet med mangler. Typisk kan de ikke finde alle kanaler, eller disse kommer med en helt gal nummer-rækkefølge. Heldigvis er der en opgradering til dem alle (undtagen den allerbilligste, Denver 110). Find links ud for "softwareopdatering" under digitale bokse.

    Generelt skal du selv gå til fabrikantens hjemmeside for at finde software-opdateringer. Vi kan umuligt opretholde en liste over de hundredvis af modtagere, der har været kastet på markedet. Men vi har valgt at medtage for de bokse, vi allerede har omtalt.

— eller:
Dine egne kabler, stik og fordelere er dårlige. Her ligger også megen af årsagen til flimmer, mosaik og pixellering.

Tune Kabelnet indestår for perfekt signal, i niveau og renhed, som det leveres i afleveringspunkt ved overgangen til din egen parcel. Og hvis antenneinstallationen inde i dit hus er i orden, så har du fejlfrie billeder (og lyd) på alle kanaler på alle tv, hele tiden, og sådan skal det være.

Dét skal du altså forvente. Ikke mindre.

Det kan selvfølgelig ikke være situationen hele tiden. Intet i denne verden er perfekt, kun hensigten er det.

Meld fejl direkte til Tune Kabelnet. Vi kan ikke bruge et Facebook-opslag.

Og derfor er det helt i orden, at du melder fejl ind. Men gør det direkte til Tune Kabelnet, så vi får tidspunkt, sted (din adresse og navn), hvilke kanaler det drejer sig om, og hvornår det er set.

Det er i orden, at du også skriver på Facebook - men det er altså ikke stedet du fejlmelder. Vi aner ikke hvem det er, for folks Facebook navne ligger næsten altid meget langt fra det medlemsnavn, vi har registreret. Og det kunne jo være en helt ande i husstanden, som skrev på facebook

Gratis stiklednings-tjek

Anlægget, inklusive alle gadeforstærkere overvåges og tjekkes løbende. Derimod tjekkes niveauet ikke i samtlige passive afleveringspunkter. Skulle du derfor have mistanke om fejl i signalet, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Du kan få tjekket din stikledning gratis, hvis det er Tune Kabelnets servicepartner, KK Partner, tlf. 7538 1414, der udfører tjekket.

Fra okt. 2017 til maj 2020 er alle komponenter i anlægget over jordet udskiftet. Hertil kommer en del kabelstræk, der ligeledes er skiftet. Vi benytter fiber frem til hovedfordelingspunkterne.

Remote Phy udskiftningen gavner også her

Fra november 2021 og 2-3 mdr. frem fjernes de analoge fibernoder i anlægget med nyt udstyr. Dette udfører al signalmodulering. Så dette sker herefter decentralt. Herved opnås et markant bedre signal/støj-forhold på alle signaler, og dermed højere grad af tolerance overfor uregelmæssigheder. Der skal herefter en del mere til, før du oplever pixelering. Og det giver højere fælles kapacitet på nettet, så at alle kan få 1250/500 Mbit down/up hastighed (med en DOCSIS 3.1-router).

Tune Kabelnet
Tunehøj 22, 4030 Tune
kabelnet@tunenet.dk
Tlf. 4613 6343 
(Aflyttes flere gange dagligt)

Giro: 8 17 69 73
Bank: 4440 - 8 17 69 73
PBS nr. 03889688, 
Deb.gr. 00001 + medlemsnr
CVR: 12492677

twitter nyhed2

Hastenyheder tweetes.

Følg @tunekabelnet