Tweets fra @tunekabelnet

Gammelt ukurant kabel må ikke bruges, hvis det ikke er af bedste kvalitet og helt tæt overfor støj: Der skal være folie i forbindelse med skærmen. Tvivlsomme kabler, såsom gamle 50 ohms coax-kabler, der har været brugt til ethernet og er kasseret, må ikke bruges. Sådanne kabler er heller ikke 75 ohm, alene af den grund vil det gå galt med dem. Forbindelsen frem til routeren må ikke passere gennem plastic-vinkel TV antennestik og ditto dåser og lignende stads. En eksisterende antenneforstærker i dit eget hus må ikke indgå i signalvejen af den simple grund, at det ikke er en to-vejsforstærker. Men et ordentligt, langt coax-kabel er nu heller ikke kritisk: Kvalitets coax-kabel er trods alt det billigste, og en husinstallation med 60 meter kabel fra splitter til dit modem med router – uden nogen hus-forstærker – er set køre fint i Tune. Tabet i 60 meter kabel er trods alt kun ca. 6 dB.

Hvis din stikledning føres direkte op på loftet, og der er forgreninger til antennestik i hele huset evt. med en forstærker først, oppe på loftet, så skal den nævnte forgrening altså indsættes allerførst. Før nogen som helst forstærker.

Cisco-routeren kan ikke placeres oppe på loftet ved spærene under de uisolerede loftsplader/tagsten fordi dens driftstemperatur skal ligge mellem 0 og 40 grader Celsius.

Du kan selv forberede installationen ved at trække kabel af behørig kvalitet fra loftet og ned til det sted, hvor du vil have routeren til at stå. Men altså før nogen lokal antenneforstærker. Kablet til sidstnævnte forbindelse skal være et højkvalitetskabel, som kan købes enten hos os eller Tune El-Center eller Antennelageret. Lad være at bruge andet. Det siger vi ikke fordi vi har en aftale med en sælger, men fordi vi vil være sikre på kvaliteten, og ikke mindst fordi vort værktøj og vores connectors er udvalgt udfra de dimensioner, de nævnte kabeltyper har.

Kablet skal være dobbeltskærmet, med både folie og tråde i skærmen og med minimum 85 dB skærmdæmpning. Derfor benytter vi DG113 eller DG123 fra DKT der mere end opfylder dette krav.

 

e p06 dg113

 

Og dernæst skal du sikre adgangs- og arbejdsforhold og miljø, så vores montør kun skal foretage selve tilslutningen. Hvis vi skal op på loftet, nytter det ikke, at der skal først lige skal flyttes 5 flyttekasser og en kommode, før vi kan komme til.

Samlinger af antennekabler skal kun udføres med den bedste kvalitet samleled og i form af F-connectors, altså helt tætte og med gevind, så det er tæt forseglet. Sådanne samlinger findes både til inden- og udendørs montage.

Ikke sådan:
Endelig skal vi lige se et foto, som til skræk og advarsel viser, hvordan antenneledninger ikke må samles:

fup samling


Men sådan:
med krimpede F-connectors,
her vist med indendørs connectors:

f conn 2

Tune Kabelnet
Skæppestien 21, 4030 Tune
kabelnet@tunenet.dk
Tlf. 4613 6343 
(Aflyttes flere gange dagligt)

Giro: 8 17 69 73
Bank: 4440 - 8 17 69 73
PBS nr. 03889688, 
Deb.gr. 00001 + medlemsnr.

twitter nyhed2

Hastenyheder tweetes.

Følg @tunekabelnet