Tweets fra @tunekabelnet

Når du har tilmeldt dig, kan du følge linket til PC eller Mac for at tilgå tjenesten. Du skal logge ind og registrere enheden, første gang du logger ind fra denne. Husk det kræver Google Chrome at benytte denne. Du kan altså ikke bruge Microsoft Internet Explorer eller Safari, eller dit Smart TVs indbyggede browser. Du kan dog godt bruge den nye Microsoft Edge browser, som følger med Windows 10.

Og den bedste oplevelse på en tablet fås da også med en app. Du kan tilgå Web-tv App* med din smartphone eller tablet fra enten Apples App Store eller Google Play. Man kan maksimalt tilmelde 4 enheder per medlemskab.

*APP er en forkortelse for en applikation – et stykke software, der via internettet hentes ned på en smartphone, tablet, pc eller anden elektronisk enhed. App’en er et program, som fx kan være børs- og nyhedstjenester eller børnebøger. Tune Web-tv’s app kan bruges til at se tv på smartphone eller tablet.

Via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=nSf754g2jcM kan du se en video om, hvordan man downloader app’en til en Apple-enhed. I stedet for at søge ”Watz Me Now” i App Store skal du søge ”Glenten”.
Du kan se beskrivelse af Tune Web-tv’s app og hente den i App Store her: https://itunes.apple.com/dk/app/glenten-web-tv/id950347254?mt=8

Bemærk, at hvis du går ind på Glentens hjemmeside og læser dér om web-tv, så kan du måske havne på login til Glentens selvbetjening. Som medlem af Tune kabelnet, så skal du bruge Tune Kabelnets selvbetjening.

Via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=9fygTDr4Zgc kan du se en video om, hvordan man downloader app’en til en Android-enhed. I stedet for at søge ”Watz Me Now” i Google Play, skal du søge ”Glenten”.
Du kan se beskrivelse af Tune Web-tv’s app og hente den på Google Play her: https://play.google.com/store/apps/details?id=tv.watzmenow.glenten.player

Begge videovejledninger er fra den nu nedlagte streamingtjeneste Watz Me Now, men principperne er nøjagtig de samme blot med Tune Web-tv app.
Så snart du er tilmeldt og installeret vores app på dine enheder, er du klar til at se TV med Tune Web-tv. Det er derfor, Tune Web-tv er TV til tiden, vi lever i.


Det kan du med Tune Web-tv

Med vores EPG (Elektroniske ProgramGuide) kan du søge i programmerne og kanalerne og afspille, starte forfra, spole tilbage - og endda søge i vores mange timers arkiver fra kanalerne. Det er dig, der bestemmer.

Du kan dog ikke spole i TV2 – TV2 har forlangt, at man altid kun kan se programmet helt forfra. Så sikrer de, at man er tvangsindlagt til de ca 2½ minuts reklamer inden programmet.

Her kan du se en informationsvideo om, hvad du kan med Tune Web-tv: https://www.youtube.com/watch?v=DqVXxiV09nU
Informationsvideoen er fra streamingtjenesten Watz Me Now, men principperne er nøjagtig de samme.

God fornøjelse.

Hvad koster Tune Web-tv?

Tune Web-tv er omfattet af kontingentet, og det koster derfor ikke ekstra. Du har adgang til programmer fra den pakke, du har købt adgang til.

GoogleCast til brug med en Chromecast stick koster 40 kr pr kvartal. Dette dække alle enheder for en bruger. Gå til selvbetjening, web-tv, for at købe GoogleCast.

Du kan uden ekstra afgift sagtens få billedet op på dit tv, hvis du benytter Apples Airplay - eller tilslutter din enhed til tv'et med f.eks. et HDMI-kabel.

Tune Kabelnet
Skæppestien 21, 4030 Tune
kabelnet@tunenet.dk
Tlf. 4613 6343 
(Aflyttes flere gange dagligt)

Giro: 8 17 69 73
Bank: 4440 - 8 17 69 73
PBS nr. 03889688, 
Deb.gr. 00001 + medlemsnr.

twitter nyhed2

Hastenyheder tweetes.

Følg @tunekabelnet