Tweets fra @tunekabelnet

Digital TV Boks

Skal du have en digital set top boks med optagemulighed? Der findes et stærkt voksende antal muligheder (Opdateret 17. oktober 2013).

Hvornår bruger du en digital tv-boks

Den digitale tv boks kan bruges til tre forskellige formål:

  1. Når du har et analogt tv eller et ældre digitalt tv uden MPEG4, som du ønsker at kunne se de digitale programmer på.

  2. Hvis du vil se et digitalt tilkøbsprogram, dvs. dette er krypteret og kræver programkort, og dit tv er ikke forsynet med kortlæser.

    Hvis du skal se digitale tilvalgsprogrammer via en boks, så skal den kunne tage et Conax-programkort. Og hvis den "bare" er udstyret med et større hul, så er det fordi der i dette skal indskydes et såkaldt Common Interface-modul (forkortes CI). Det hedder også Conditional Access-modul (CA-modul). På dansk kaldes det også en kortlæser. Det behøver ikke være den nyeste variant, CI+. Men det skal være af Conax-typen, eller kunne læse Conax-program-kort. Conax kortlæser koster 190 kr/stk (selv ikke på e-Bay kan du få det billigere...) og kort koster 130 kr/stk. Bemærk, at en af boksene nedenfor (Maximum) har indbygget Conax kortlæser, og du derfor ikke skal købe den ved siden af.



    Billedet viser en Conax kortlæser.

    YouSee har benyttet krypteringssystemet Viaccess.Så hvis du har haft en kortlæser til dit tv, af typen Viaccess, så skal den skiftes til en tilsvarende af typen Conax.

  3. Når du vil optage et program, herunder også sætte programmet på pause hvis telefonen ringer. Da det bliver stadig mere sjældent, at man anskaffer sig en boks fordi man har et ikke MPEG4-dueligt tv, så forsvinder behovet for at boksen skal have dobbelt-tuner (se et program / optage et andet) også. Men skal du have en enkel optage-løsning, så er en boks det nemmeste. Den fingernemme (dansk for nørd) kan så lave sig en pc-løsning og lagre det på en central server i huset og distribuere internt i huset, se nederst.

Tune Kabelnet
Skæppestien 21, 4030 Tune
kabelnet@tunenet.dk
Tlf. 4613 6343 
(Aflyttes flere gange dagligt)

Giro: 8 17 69 73
Bank: 4440 - 8 17 69 73
PBS nr. 03889688, 
Deb.gr. 00001 + medlemsnr.

twitter nyhed2

Hastenyheder tweetes.

Følg @tunekabelnet