0valg animal boernetv bredbaand ditvalg dokumentar golf historie hurtigtinternet iptelefoni mangekanaler natur payperview sportskanaler stortudvalg traadloest webmail

Tweets fra @tunekabelnet

Fælles forbrug

Din IP-adresse er 54.198.195.11. Du er dermed ikke på nettet via Tune Kabelnets Internet lige nu, og du indgår ikke i det fælles forbrug

opdateret 14.8.2018 kl 8.38

Frekvensomlægning 20. august 2018

Den tidligere annoncerede frekvensomlægning sker 20. august 2018

Du skal derfor ikke genindstille dit tv før denne dato. Vi melder nærmere ud her på hjemmesiden, Twitter (følg eller søg @tunekabelnet) og på facebook gruppen Det sker i Tune, når vi er færdige d. 20. august.

Hvad du selv skal gøre 20. august (og ikke før!)

  • Du skal foretage en genindstilling / søgning af alle tv-kanaler. Ny startfrekvens: 450 MHz = 450.000 kHz
  • Du skal måske genstarte din internet router.

Ingen kanaler får nye programnumre. Hvis du har lavet favoritkanaler, skal dette måske gen-arrangeres, alt efter hvilkken tv-type, du har.

Du skal ikke foretage genindstilling af dit tv  før vi melder det helt eksplicit ud på alle de medier, vi bruger

 

Tidsplan for dagen 20. august 2018:

  1. Nat før kl 6 morgen: Vi slukker midlertidigt for de TV-kanaler, der ligger, hvor Internettet skal ligge. Det er følgende:
    * De kodede tilvalgskanaler
    * De fire kanaler: Uptown og Uptown Classic, Hovedstaden og prøvekanalen.
    * DVB-C radiokanalerne

  2. Nat før kl 6 morgen: Internettet får nye frekvenser. Alle routere genstartes. Dette sker automatisk og før kl 6 om morgenen. Hvis din router står og blinker på "online" og ikke kommer i gang af sig selv, så sluk den lige, tæl til 10 og tænd den igen.

    Herefter kører Internettet som det skal. Du kan se fortsat tv via Web-tv i løbet af dagen.

  3. Fra kl 6.30 - og i løbet af dagen før kl 14: Vi flytter rundt på tv-stationerne, der får nye frekvenser. Men de bibeholder programnummer: DR1 er nr 1, TV2 er nr 2, DR2 er nr 3 osv.
    De i pkt 1 omtalte stationer kommer på igen i dette step.

  4. Mellem kl 14 og 16: Vi foretager softwareopdatering af vores DVB-C tv-udstyr. I dette tidsrum vil der være helt slukket for al DVB-C tv og -radio. FM-radio ændres ikke.

  5. Efter kl 16: Du skal selv foretage en kanalsøgning på dine tv og bokse (såsom harddisk-recordere).

Snak med din nabo eller nogen du kender, hvis du skal have hjælp til gensøgning af kanalerne. Lav aftaler på forhånd.

Af nøgleindstillingerne er det kun startfrekvensen, der er ændret:

  • Antenne: Vælg Kabel TV (ikke "luft") 
  • Kun digitale kanaler
  • Hurtig søgning
  • Startfrekvens 450 MHz = 450.000 kHz (dette er den eneste ting der er ændret)
  • Symbolrate 6875
  • QAM 256 modulation
  • Netværks-ID: 1 - eller 0001 (foranstillede nuller)
  • Hvis tv spørger om LCN (Logical Channel numbering): Ja
  • Kun hvis du har købt ekstra tilvalgskanaler: Søg på alle kanaler. Ellers kun gratis kanaler.
  • Vælg IKKE YouSee, IKKE Stofa, IKKE Waoo, IKKE Canal Digital, IKKE Glenten, men ANDRE, hvis du skal vælge mellem sådanne.

 

 

Hvad er det, som sker ved omlægningen?

Vi ændrer stort set samtlige frekvenser for alle tv-stationerne. Vi ændrer ikke programnummer – dvs. at DR1 er program nr 1, TV2 er program nr 2, DR2 er program nr 3, osv.

Tv-stationer fordeles digitalt. Det betyder (og det ændres ikke), at man samler 3-5 stationer og putter dem ind i en bærekanal eller containerkanal, hvor de sammen ligger og deles om datakapaciteten i denne. Sådan har det hele tiden været. En sådan containerkanal kaldes en MUX eller en QAM (udtales 'kvam'). Vi har i dag 28 QAM-kanaler, til

  • 64 ukodede tv-kanaler i 5 pakker
  • 37 kodede tilvalgskanaler
  • 34 DVB-C radiostationer

Omlægning fra analog til digital fordeling af tv-stationerne er sket meget langsomt i Tune kabelnet. Vi begyndte så småt med digitale kanaler i 2006 og slukkede de sidste 2 analoge stationer 23. oktober 2017.

I samme tidsrum har vi gradvis udvidet den frekvensplads, der bruges til Internet til  i dag at bruge 24 kanalpladser til Internettet. Dette giver en datakapacitet pr ø på 1200 Mbit, og vi har 10 øer.

For at ulejlige medlemmerne mindst muligt, så har vi i de seneste 5 år derfor alene gradvist taget de lediggjorte frekvenser fra de slukkede analoge kanaler til brug for internettet. Internetkanalerne og tv-kanalerne er derfor (før 20. august 2018) veritabelt flettet ind mellem hinanden.

Nu står vi i den situation, at 

  • Vi skal kunne tilbyde Bredbånd-only og
  • Vi skal kunne udvide internet-kapaciteten drastisk, fra 1200 Mbit til 6500 Mbit pr ø.
  • Vi skal kunne skifte fra 5 til 3 tv-pakker indenfor 1-2 år

Derfor er frekvensomlægningen nødvendig

 

Vi samler alle internet-kanalerne og lægger dem lavest i frekvens (indenfor den hidtidige standard, DOCSIS 3.0)

Vi samler alle tilvalgs-tv-kanaler i et frekvensområde. De er i dag – inden omlægningen – placeret flettet ind i mellem internet- og tv-grundpakke kanalerne. De bliver placeret på frekvenser ovenover internet-kanalerne, og under grundpakke-kanalerne.

Vi samler alle grundpakke tv-kanalerne i et frekvensområde, ovenover tilvalgskanalerne. Dermed kommer der ny startfrekvens, 450 MHz.

De øvrige pakker (betalingspakkerne: Mellem, Familie, Sport) flytter vi lidt ned i frekvens, idet vi i dag – før omlægningen – har ret megen "luft", der stammer fra de i dag slukkede analoge versioner af tv-stationerne i betalingspakkerne.

Hermed frigøres næsten 200 MHz frekvenskapacitet. I stedet for at den øverste benyttede tv-frekvens er 834 MHz, bliver det 682 MHz. 

Til gengæld kan vi åbne for brug af hele området fra ca 710-902 MHz til yderligere Internet-kapacitet. Dette bliver så under DOCSIS 3.1, der er den nye standard for Internet på kabelanlægget. Vi håber, at vi kan tage dette i brug primo 2019 og få DOCSIS 3.1 duelige modemmer hjem. Vi tester nogle p.t., men de har softwaremæssige mangler.

(Når hele anlægget er færdigrenoveret om 2 år, så kan vi køre DOCSIS 3.1 op til 1218 MHz, med en samlet datakapacitet (downstream) på 6,5 Gigabit pr ø. 10 Gigabit, hvis vi slukkede for alt tv. Men her og nu kan vi altså udnytte området 700-900 MHz og det rummer en kapacitet på ca 2 Gbit under DOCSIS 3.1)

 

Hvad sker der "omme bagved"?

Rent praktisk så skal vi omprogrammere den "kasse", der danner alle tv-signalerne som vi fordeler ud i anlægget. Da vi ikke kan skaffe en "spejl"-kasse til at forberede og teste ændringerne på, laver vi alle ændringerne on-the-fly på det kørende system. Derfor vil du kunne se kanaler komme og gå i løbet af dagen. Og derfor så vent med at lave ny kanalsøgning til melder systemet klar.

Inden alt dette skifter vi så også alle frekvenserne på Internettet. Det gør vi før kl 6 om morgenen. Vi genstarter dernæst alle modemmerne (routerne), som så selv bør finde de nye frekvenser. I praksis kan de være op til ½ time om at finde de nye frekvenser, men vi forventer dog, at de allerfleste vil komme online indenfor 5 minutter. 

Vi foretager internet omlægningen sidst på natten for at sikre, at folk har så lille et udfald på Internettet som muligt.

 

Nye pakkefiltre

Når vi nu ændrer frekvenserne, så vil pakkefiltrene ude i vej-skabene ikke længere passe. Disse skal derfor udskiftes. Vi har allerede nu fjernet filteret for alle, der går op til fuldpakke. De, der går ned i pakke, vil så i en kort periode kunne se lidt flere kanaler, indtil de nye filtre er monteret.

De nye filtre har den egenskab, til forskel fra de gamle, at de alle – uanset pakke – åbner igen fra 710 MHz og opefter. Dette betyder, at alle, uanset pakke, vil kunne bruge et DOCSIS 3.1-modem, der kommer til at bruge frekvenserne over 710 MHz. 

Der skal udskiftes næsten 1400 filtre, og dette arbejde indledes straks, så snart frekvensomlægningen er sket.

 

Hvorfor har vi ikke udført frekvensomlægningen i sidste halvdel af juni som annonceret?

Fordi der var 2 vigtige tv-begivenheder: VM i fodbold og Tour de France, og fordi alt for mange nøglepersoner er på ferie indtil 13. august, og fordi filterleverandøren ikke kunne levere filtrene på 8 uger, men skulle have 14 uger til det. Og endelig var der 2 nøglemedarbejdere, som skulle tilbage fra ferie.

 

Hvorfor ikke bare køre alle kanaler kodede og udlevere programkort til alle?

Fordi omkostningen ved dette vil være 3-4 gange højere

 

 

Tilbud internet

Opgradér din router !

Der kører stadig en del ældre routere typen EPC2434 hos medlemmerne. De kan i bedste fald overføre op til 20 Mbit frem og ca 12 Mbit retur (trådforbundet).

EPC2434 er dog nærmest umulig til trådløs, hvis du f.eks. skal streame TV og har mange enheder, da den kører 802.11g.

CopyDan Verdens TV

Se TV-program-information fra CopyDan Verdens TV

Du kan bl.a. se hvilke programmer, der er med danske undertekster. Klik på linket HER.

Copydan Verdens TV arbejder for rettighedshaverne til 'Kunst, Viden og Underholdning’ og på den måde adgang til de svenske, norske og tyske nabolandskanaler.

Tune Kabelnet gennem 46 år

TKNs historie (1970)

Se Tune Kabelnets hjemmeside fra august 2002 her. Se det første oplæg til Internet fra februar 1999. Vort båndbreddeforbrug er 1100-doblet på 15 år, mens tilslutningsprisen er gået fra 6000 kr til 300 kr for Internet alene.

Tune Kabelnet
Skæppestien 21, 4030 Tune
kabelnet@tunenet.dk
Tlf. 4613 6343 
(Aflyttes flere gange dagligt)

Giro: 8 17 69 73
Bank: 4440 - 8 17 69 73
PBS nr. 03889688, 
Deb.gr. 00001 + medlemsnr.

twitter nyhed2

Hastenyheder tweetes.

Følg @tunekabelnet